stress

Hvad er stress?

Udgivet den af Biowatch
Hvad er stress?
15
jul

Er alt stress farligt? Hvordan ved jeg, om jeg er stresset? Få svarene her.

Sidder I fire sammen, er mindst én af jer sandsynligvis stresset.

Konklusionen bygger på den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens rapport (1) om danskernes helbred. Den viser nemlig, at op mod hver tredje over 16 år scorer meget højt på stress-skalaen. Stress er med andre ord en folkesygdom.

Der er heldigvis meget, du kan gøre for dig selv eller venner og familiemedlemmer, som er stressede.

Det første skridt er at blive klar over, hvad stress er, hvordan det påvirker dig, hvilke faresignaler og -momenter du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre ved det.

Vær opmærksom på, at der til tider kan være farlig stress, som du ikke er bevidst om eller ikke kan vide noget om uden grundige fysiologiske test. Det kan muligvis afdækkes med et lægebesøg (som kan anbefales, hvis det står slemt til), men kan med de rette biomarkørtests også gøres derhjemme eller på arbejdspladsen.

Hvad er stress?

Stress er vores krop og sinds reaktioner på pres og interne – eller eksterne – stressorer (2). 

Mange forskellige situationer kan lede til stress. Nogle af de hyppigste situationer og faktorer inkluderer nye oplevelser og udfordringer, uventede begivenheder og udviklinger, situationer der føles som en trussel for vores selvforståelse og selvværd, og situationer vi føler, at vi ikke har kontrol over.

Når vi møder stress, producerer kroppen blandt andet stresshormoner og aktiverer immunsystemet (3). 

Er der forskellige typer af stressorer?

Overordnet ja. Stressorer kan opdeles på forskellige måder. En populær måde er Karl Albrechts fire kategorier (4), som kan bruges til at forstå og modstå nogle af de oftest forekommende former for stress:

  • Tidsstress: Relaterer ofte til deadlines, følelsen af at være bagud, oplevelsen af at kommende opgaver ikke kan løses i den tid, du har til rådighed, mm.
  • Forventningsstress: Kommende præsentationer, eksamener, bekymringer om at noget vil gå galt og følelsen af at være uforberedt eller ikke klædt på til at håndtere fremtidige situationer.
  • Situationsbestemt stress: Situationer du ikke har kontrol over eller hvor du oplever at du bliver meget presset. Eksempler inkluderer nødsituationer, konflikter eller socialt stressende situationer som at begå fejl foran kolleger eller kunder, der potentielt har konsekvenser for både dig og dem.
  • Social stress: Inkluderer bekymringer om interaktioner med en bestemt person eller gruppe, som du finder svære at kommunikere med. Tæller også interaktioner med individer eller grupper, som er under pres, oplever nød eller andre negative følelser.

De forskellige typer stress har generelle fællestræk, men har også unikke karakteristika. Det samme gælder for, hvor følsom du er over for en specifik type stressorer, og hvilke konsekvenser, det kan have. 

Hvad kan lede til stress?

Ud over de forskellige stressorer nævnt ovenfor er der en lang række situationer og forhold, der kan føre til stress (5). Listen tæller dødsfald, skilsmisse, separation, fyring, pengeproblemer, usikkerhed derhjemme eller på arbejde, sygdom, traumatiske begivenheder, mm.

Positive livsændringer kan også lede til stress. Det gælder for eksempel for flytning, at blive gift, at få børn, at starte nyt job eller uddannelse, få en forfremmelse, eller tage på ferie.

Samtidig er der risikofaktorer, som de færreste nok er klar over. For eksempel kan stress muligvis dreje sig om vitamin eller mineral-mangel. Forskningsresultater peger nemlig på, at vitamin- og mineraltilskud kan bruges til at styrke forsvaret mod – og i behandlingen af stress (6) (7).

Hvordan ved jeg, om jeg er stresset?

Stress vil for de fleste manifestere sig som fysiske og psykiske reaktioner. Oplevelsen og graden af dem kan variere fra person til person, men der er generelt en række ting, som gør sig gældende.

Et af de største problemer med følelsesmæssige og fysiske reaktioner på stress er, at det kan være overordentligt svært at vide, præcist hvor stresset man er. Mange af reaktionerne kan nemlig være svære at måle for den enkelte. Samtidig er der risiko for, at biologiske måleenheder for stress helt eller delvist overses.

Det gælder specielt for risici for at overstresse, hvor det at performe på højt niveau over længere perioder kraftigt øger risikoen for at brænde ud eller de mange andre helbredsproblemer, som stress kan lede til.

Her kan test af biomarkører afdække stress, den enkelte endnu ikke er klar over, før det går galt. (9)

Hvordan diagnosticeres stress?

Stress er til dels subjektivt. Mange aspekter er svære at måle, og det kræver indsigt fra den person, som oplever stress, at afgøre, om det er til stede, og hvor alvorligt det føles. Her kan det ofte hjælpe at samarbejde med sundheds- og stresseksperter om at skabe et overblik over din situation..

Kronisk eller voldsom stress udmønter sig ofte i fysiske symptomer, der kan måles. For eksempel kan stress lede til forhøjet blodtryk, (10) som kan diagnosticeres – og derefter behandles.

Hvad er fysiske reaktioner på stress?

Stress kan udmønte sig i en lang række forskellige typer af fysiske reaktioner.

En ufuldstændig liste inkluderer hovedpine, kvalme, hjertebanken, fordøjelsesproblemer, forstoppelse, oppustethed, diarré, hyperventilering, ømhed, udmattelse, svimmelhed og søvnforstyrrelser (11).

Langvarig eller kronisk stress øger risikoen for en lang række sygdomme og tilstande. Forskellige undersøgelser har påpeget, at stress øger risikoen for blandt andet migræneanfald, muskelsmerter, hjertesygdomme, kroniske smerter, autoimmun-tilstande som nogle former for gigt, og en generel svækkelse af immunforsvaret (11).

Hvad er psykiske reaktioner på stress?

Psykisk kan stress over tid lede til mange negative symptomer og tilstande. En af effekterne er, at det kan forstærke både hyppigheden og dybden af negative følelser som angst, frygt, vrede, irritation, og frustrationer med sig selv og andre (12).

Stress er også blevet forbundet med forskellige former for psykiske sygdomme og tilstande såsom depression og angstanfald (13). Længerevarende stress kan også forstyrre søvn og lede til søvnløshed, som ofte er forbundet med lavere kognitive og hukommelsesfunktion.

Samtidig kan der i forbindelse med stress være øget risiko for at selvbehandle på måder, der over tid kan lede til følgeproblemer. Det kan blandt andet dreje sig om øget alkohol- eller madindtag samt brug af andre typer stimulanser.

Hvordan håndterer jeg stress bedst muligt?

Alle håndterer stress forskelligt, og de bedste værktøjer afhænger også af den enkelte. Ligesom med at genkende stress kan der være mange områder, hvor det er svært at vide eller gennemskue, hvad effekten er af de forskellige tiltag.

Det korte svar er, at det starter med at erkende, at du muligvis har stress. Dernæst kan du prøve at kortlægge hvad der har ledt til stress, og hvad du kan gøre for at skabe positive ændringer, der minimerer eller helt elimenerer stress. 

Både hvis stress er blevet et problem, og hvis du er i tvivl om, hvor stresset du er, vil biomarkørtests (9) og sparring med sundhedseksperter være med til at skabe et klarere billede af, hvad der kan og vil virke bedst for dig. 

Samtidig kan tests på stressmarkører hjælpe dig med at følge den målbare effekt af ting som tilskud, mindfulness, motion, tidsstyring, kostændringer, coaching, søvnoptimering, og adfærdsændringer på dit helbred og stressniveau.

Er stress altid dårligt for mig?

Det helt korte svar er nej. Der er masser af situationer, hvor stress er en god ting.

Positiv – eller god stress – kaldes også for ”eustress.” (8) Betegnelsen dækker din reaktion på nye udfordringer og evne til at overkomme mere. Fysisk og psykisk ligner eustress på mange måder negativ stress. Du kan føle dig nervøs. Dit hjerte banker. Dine tanker farer rundt. Forskellen er, hvordan fornemmelserne og følelserne opfattes, og hvad du kan bruge det til. 

Eustress plejer at være kortvarig og føles ofte spændende, som glæden over en håndterbar, motiverende udfordring. Eustress kan hjælpe dig med at holde fokus, arbejde hurtigere og mere koncentreret – og generelt yde optimalt.

  • Eustress på arbejdet kan eksempelvis være et nyt projekt, der opmuntrer dig til at udnytte eksisterende styrke og kræver, at du finpudser færdigheder eller lærer nye.
  • Eustress i privatlivet kan eksempelvis findes når du sætter udfordrende mål omkring dine interesser og hobbyer eller har nye oplevelser med dine nære.
  • Eustress for fysisk formåen er eksemplificeret ved at udfordre din krop (f.eks. løfte noget tungere eller løbe hurtigere) for at blive bedre (fx øge styrke, udholdenhed eller muskelmasse).

Hvad god stress er, og hvordan du kan opøve evnen til at generere eustress, stiller vi skarpt på i en separat artikel.

Kildeliste: 

Biowatch

Cookie-samtykke med Real Cookie Banner